Kunderne i det tidligere Tryg Liv måtte i 2015 magtesløse se til, da 14 mia. kr. blev til 8 mia. kr. Inden de havde nået at sunde sig, løb Nordea, Trygs onde ånd, med de 8 mia. kr. Til gengæld blev Trygs kunder medejere af Nordeas pensionsselskab. Men hvad skal de dog med det?
Foreningen Velliv oplyste den 4. december 2019 at have erhvervet det fulde ejerskab til Velliv, Pension & Livsforsikring A/S. Det er de færreste danskere, der kan gøre rede for, hvordan det dog er gået til, at foreningen Velliv, og hvor kommer den i øvrigt fra, formedelst 8 milliarder kroner er kommet til at eje pensionsselskabet af samme navn. Heller ikke Vellivs ledelse kan holde rede på det.
Kunderne i pensionsselskabet Velliv er, som det hedder, automatisk medlemmer af foreningen Velliv. På den måde er det jo ingen sag at få medlemmer. I sin pressemeddelelse oplyser foreningen, at nu ejer kunderne pensionsselskabet. Helt automatisk!
Jeppe i baronens seng
Pensionsselskabet Velliv er det tidligere Nordea Liv & Pension A/S – et kommercielt selskab ejet af Nordea siden 2002. Men hvordan er det dog gået til, at kunderne i Nordea Liv & Pension er kommet til at eje deres pensionsselskab. De må jo føle sig som Jeppe, der vågner op i baronens seng: ”Ej, hvad er dog dette? Hvad er dette for en herlighed? Jeg tror, at jeg er blevet ejer af et pensionsselskab. Det fortjener jeg ellers ikke.”
Er det mon Nordea, der i lutter godhed har foræret sine kunder pensionsselskabet? Nej, men forklaringen er ikke mindre overraskende. Pensionsselskabets direktør oplyste den 4. december 2019, at selskabet er erhvervet for ”den overskydende kapital” fra opsplitningen af TryghedsGruppen. Det er jo en fornærmelse mod kunderne i det tidligere Tryg Liv, der ejede kapitalen.
Hen te’ Nordea og te’bavs igen
Nordea Liv & Pension, indtil 2002 Tryg Liv A/S, er det gamle gensidige Tryg Livsforsikringsselskab. I 1991 overførte det gensidige selskab Tryg sin forsikringsvirksomhed til to datterselskaber, Tryg Liv A/S og Tryg Skade A/S. Aktiekapitalen i de to selskaber blev placeret i et holdingselskab, som livs- og skadesforsikringskunderne gennem TryghedsGruppen ejede i forholdet 35:65.
I 1999 indgik Tryg i en uigennemtænkt fusion med Unibank (der året efter blev til Nordea). Allerede i 2002 ønskede Nordea fusionen opløst. Forsikringstagerne (TryghedsGruppen) købte skadesforsikringen ud af Nordea, der beholdt Tryg Liv; i realiteten indgik Tryg Liv som en del af betalingen for skadesforsikringsvirksomheden.
Som brødre vi dele …
I 13 lange år var livsforsikringskunderne ”sneet inde” i TryghedsGruppen, holdingselskab for Tryg Forsikring, hvor de ikke havde relevante interesser at varetage. I mellemtiden var formuen vokset til 40 milliarder kroner, hvoraf 35 pct., eller 14 milliarder kroner, tilkom kunderne i Tryg Liv A/S.
I 2015 besluttede TryghedsGruppens repræsentantskab at frigive livsforsikringstagerne, der fik 8 milliarder – ikke 14 milliarder – med. TryghedsGruppens repræsentantskab forhandlede udtrædelsesvilkårene med sig selv. TryghedsGruppen gik så vidt i sin omsorg, at man også besluttede vedtægterne for Velliv, livsforsikringstagerenes forening! Det var uværdigt – også for TryghedsGruppens repræsentantskab.
Forløbet blev grebet forkert an. Der skulle naturligvis først have været stiftet en forening for livsforsikringstagerne, hvis demokratisk valgte ledelse – efter omstændighederne med professionel bistand – kunne have forhandlet udtrædelsesvilkårene med TryghedsGruppen. Det er svært af frigøre sig for en oplevelse af, at udbryderne var så optaget af egne udsigter, at de gladelig solgte ud af livsforsikringstagernes interesser blot for at få egne ben under eget bord.
Rødhætte og ulven
Fortællingen om Tryg og Nordea er fortællingen om Rødhætte og ulven, som Rødhætte fejlagtigt antog for at være bedstemoderen. Nordea var ikke længe om at få færten af de overskydende milliarder. I årevis havde Nordea haft Nordea Liv & Pension til salg. Forgæves. Hurtigt fandt Nordea i 2016 et prisskilt på netop 8 milliarder kroner frem – og vupti, i 2017 var livsforsikringstagernes opsparing havnet i Nordeas kasse. Af bar befippelse forærede foreningen Velliv til gengæld pensionsselskabet til Nordeas kunder. Nordea havde gjort det igen.
Peter Gæmelke, formand for foreningen Velliv, gør en dyd ud af, at det var Nordea, der kontaktede foreningen. Man tror ham gerne.
Teksten kunne den 10. december 2019 læses i Jyllands-Postens e-avis, finans.dk
Finansen på vrangen 