For 30-40 år siden var forsikringsselskaberne i vidt omfang gensidige. Nu er de, stort set, væk. Forretningen er solgt fra eller omdannet til et aktieselskab. Tilbage sidder det gensidige selskab og ruger på pengene eller som ejer af et forsikringsaktieselskab. Det forekommer ikke alt sammen gennemtænkt. Kun Topsikring gs ryddede op efter sig selv.
En stemmeprocent som ved valget til menighedsrådet
Der har i Region Hovedstaden været valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. Den 3. februar 2025 lukkede valgstederne. 33.076 medlemmer havde afgivet stemme. Det lyder som en hel del. Det er det ikke. TryghedsGruppen har 539.000 medlemmer i regionen; kun 6,1 pct. af vælgerne havde ulejliget sig med at stemme. Medlemsdemokratiet ånder – men kun svagt.
Det er tankevækkende. TryghedsGruppen har en egenkapital på 20 milliarder kroner, der i alt væsentligt er bundet i 48 pct. af ejerskabet til forsikringskoncernen Tryg (som også omfatter Alka). Det er alt sammen dog ikke helt ubetydeligt. Alligevel søger kun hvert 16. medlem indflydelse.
Det gælder for TryghedsGruppen, som for andre omdannede tidligere finansielle virksomheder (OTFV’er), at ”du er automatisk medlem”. Gratis. Det er naturligvis befordrende for medlemstilgangen men ikke nødvendigvis for engagementet blandt medlemmerne. Kan man overhovedet bygge en demokratisk styreform på et så svagt fundament?
TryghedsGruppen oplyser, at en større fokus på selskabets medlemsdemokrati har øget interessen hos medlemmerne betragteligt. Godt nok. Den øgede interesse kan imidlertid ikke aflæses i valgdeltagelsen, der over de seneste fem år er faldet jævnt fra 11,2 pct. til nu 6,1 pct. Inden længe kommer TryghedsGruppen i overtræk! Men måske er det alt sammen blot begyndervanskeligheder. Medlemsdemokrati er noget forholdsvis nyt i TryghedsGruppen. Indtil 2008 udpegede bestyrelsen selv repræsentanterne – lutter pålidelige folk, der nok vidste, hvor krydset skulle sættes.
Demokrati – ikke noget, man kan købe sig til
Alt imedens valgdeltagelsen har været vigende, har TryghedsGruppen haft betydelige udgifter til medlemsdemokratiet. I 2024 kostede ”demokrati og medlemmer” således TryghedsGruppen 32 mio. kr. mod 28 mio. kr. året før. Medlemsdemokratiet kulminerede i valget af 21 repræsentanter. De kostede 1,5 mio. kroner. Per stk. At holde repræsentantskabet og bestyrelsen kørende kostede andre 11 millioner kroner. Gad dog nok vide, om forsikringstagerne får værdi for pengene.
TryghedsGruppen er det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg, der i 1991 placerede forsikringsforretningen i et aktieselskab, Tryg Forsikring A/S. Det gensidige selskab, der blev eneejer af forsikringsaktieselskaberne, liv og skade, fortsatte som et andelsselskab med begrænset ansvar, Tryg amba (nu TryghedsGruppen). Andelsselskabet var, som det gensidige selskab, ejet af sine medlemmer (andelshaverne). I 1995 lod bestyrelsen selskabet skifte navn – fra Tryg amba til Tryg smba. Navneændringen var uden juridiske konsekvenser.
Hen te Kommoden og te’bav’s igen
Langt hen ad vejen var alt ved det gamle. Dog var forsikringstagernes ejerskab til forsikringsselskabet nu blevet indirekte. Medlemmerne var kommet på længere afstand af forsikringsselskabet – det eneste, de havde til fælles. Bestyrelsen havde fået en længere snor.
I 1999 fusionerede Tryg med Unibank. I 2001 indgik Unibank i den pan-nordiske bankfusion Nordea; Tryg fulgte med. For sent opdagede Tryg, at man havde solgt sig selv. Med 5,8 pct. af aktiekapitalen i Nordea AB kunne forsikringsfolkene i Ballerup ikke længere nå jorden. Bestyrelsen i Tryg smba sad tilbage med et selskab uden aktivitet.
Noget måtte ske. I repræsentantskabet var der røster for, at man skulle opløse Tryg smba og udlodde formuen til medlemmerne. I bestyrelsen så man hellere selskabet omdannet til en fond. Men inden det kom til en afgørelse, satte Nordea i 2002 skadesforsikringsvirksomheden til salg. Den købte Tryg smba, der betalte for købet med aktierne i Nordea AB. Under al tummelen havde Tryg sat livs- og pensionsforsikringsselskabet (det senere Velliv) over styr.
På Børsen vi går
I 2005 satte Tryg smba 40 pct. af aktiekapitalen i forsikringsselskabet til salg; efterfølgende blev aktierne optaget til notering på Fondsbørsen. I prospektet stillede bestyrelsen i udsigt, at Tryg som børsnoteret selskab ville udbetale udbytte til sine aktionærer. Tryg smba kunne se frem til, skattefrit, at modtage 60 pct af udbyttet. Det var uklart, hvad de mange penge skulle bruges til. Men det kan hænge sammen med, at bestyrelsen efter affæren med Nordea var kommet til den forbavsende opfattelse, at Tryg smba var en selvejende institution med medlemsindflydelse – en nyskabelsei dansk erhvervsliv, et spark i nyrerne på andelsbevægelsen.
I 2021 erhvervede Tryg det svenske Trygg-Hansa samt Codans norske forretning. Til finansiering heraf udvidede Tryg aktiekapitalen med 37 mia. kr.; i konsekvens heraf faldt TryghedsGruppens ejerandel i Tryg til 45 pct. TryghedsGruppen – det gamle gensidige forsikringsselskab – havde siden 2005 gennemgået en metamorfose. Tryg var ikke længere medlemsejet; TryghedsGruppen kontrollerede ikke længere en aktiemajoritet.
Det gamle kundeejede selskab kan nu uforstyrret hengive sig til triviel profitmaksimering. Tryg har udviklet sig til en såkaldt udbytteaktie, der tilstræber at udbetale et stabilt, jævnt stigende udbytte, svarende til 60-90 pct. af selskabets overskud efter skat.
Bonus – et dyrt illusionsnummer
Og forsikringskunderne? De kan ikke modtage udbytte fra Tryg; de er jo ikke aktionærer. Det er derimod TryghedsGruppen – og en stor en af slagsen. Siden 2016 har TryghedsGruppen videregivet en del af det modtagne udbytte til medlemmerne som en skattepligtig bonus, der beregnes som en andel af medlemmernes forsikringspræmier, 6 pct. for 2024. Men det er en dyr trafik – for forsikringskunderne/medlemmerne.
Kunderne, for så vidt de ikke er erhvervsdrivende, betaler forsikringspræmien af beskattede midler. Inden en del af præmien kommer tilbage til medlemmerne som bonus, er den blevet beskattet med 26 pct. i Tryg, hvorefter den bliver indkomstbeskattet hos medlemmerne. En samlet (dobbelt-)beskatning på typisk ikke under 60 pct.
Et beskattet overskud (udbytte) i Tryg på 100 kroner svarer til et ubeskattet overskud på 135 kroner. Det er indlysende, at TryghedsGruppens medlemmer er bedre tjent med en nedsættelse af forsikringspræmierne med 8,1 pct. end en skattepligtig bonus på 6 pct. For Tryg er det hip som hap. Men det er det ikke for de eksterne aktionærer. TryghedsGruppens medlemmer og de eksterne aktionærer har ikke sammenfaldende interesser.
Valgt af forsikringstagerne – men til hvad?
Repræsentantskabet er sat uden for enhver indflydelse på Tryg Forsikring. Repræsentanterne har alene til opgave at beslutte TryghedsGruppens overordnede strategi, at godkende TryghedsGruppens regnskab, herunder overskudsdisponeringen, at godkende vedtægtsændringer og at vælge TryghedsGruppens bestyrelse.
For at repræsentantskabet dog ikke skal henfalde til passivitet, mødes repræsentanterne et par gange om året for at tage stilling til ansøgninger om støtte til almennyttige aktiviteter. Det kan der sikkert siges meget godt om. Men det kan næppe være helt uproblematisk i relation til god selskabsledelse. For hvordan er det lige med checks and balances, når alle har hænderne nede i dejen?
I regnskabsmeddelelsen af 28. februar glædede formanden for TryghedsGruppens bestyrelse sig over et ”fornuftigt” omkostningsniveau i Tryg; til de stigende forsikringspræmier havde formanden ingen bemærkninger. Formanden redegjorde kort for udfordringerne, som de tager sig ud i 2025: TryghedsGruppen har sat sig for at anvende 700 mio. kr. til almennyttige aktiviteter, der kan bidrage til trygheden i Danmark. Heraf er der til regionale aktiviteter øremærket 100 mio. kr., der skal udmøntes i fem råd bemandet med de regionalt valgte repræsentanter.
Det er hvad der ligger forude for 70 repræsentanter demokratisk valgt af og blandt forsikringstagerne i Tryg. Om forsikring ikke et ord. Sandelig, forsikringstagerne er kommet på lang afstand af det gamle gensidige selskab ejet af kunderne.
Som organisation er TryghedsGruppen udfordret; herom vidner valgdeltagelsen. Stine Bosse, den tidligere direktør i forsikringskoncernen, yndede til langt op i 00’erne at omtale forholdet mellem forsikringsselskabet og TryghedsGruppen som en symbiose, uagtet 40 pct af selskabet var ejet af eksterne aktionærer. Indtil børsnoteringen i 2005 var der mellem selskabet og TryghedsGruppen personsammenfald i bestyrelsen og direktionen. Selskabet, der var først i tid, fik overhånd. Der var halen, der logrede med hunden. Sådan er det fortsat. Af forsikringsselskabets bestyrelse på 14 medlemmer kommer 3 fra TryghedsGruppen. Så meget for indflydelsen i Tryg.
Ejerskabet til Tryg – en mesalliance
TryghedsGruppen kæmper ihærdigt for at genvinde positionen som hovedaktionær i Tryg. Men hvad skal det nytte? For hvilken forskel gør det dog, om TryghedsGruppen ejer 45 pct. eller 51 pct af Tryg? De to er uigenkaldeligt vokset fra hinanden. Måske var det bedre for medlemmerne, for forsikringskunderne – og for konkurrencen på forsikringsmarkedet – om TryghedsGruppen solgte sine aktier i Tryg og for provenuet erhvervede et andet forsikringsselskab. Kun med det fulde ejerskab kan TryghedsGruppen drive forsikringsselskabet til fremme af kundernes/medlemmernes interesser.
Gældende ejerskab delt mellem kunderne og kommercielle aktionærer er en mesalliance. Ufrivilligt indtager TryghedsGruppen rollen som den nyttige idiot, når man – ene af alle aktionærerne – tilbagefører en del af udbyttet til selskabets kunder. TryghedsGruppen har udbetalt en medlemsbonus på 1 milliard kroner til Trygs danske kunder, fremhæver TryghedsGruppen i sin markedsføring.
Det er en markedsføring, der kommer selskabet og alle dets aktionærer, ikke blot TryghedsGruppen, til gode. Det er næsten for meget af det gode.
Jørn Astrup Hansen var medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab 2008-13.
Teksten er den 4. marts 2025 bragt som et indlæg i internetmediet FUNDATS
Finansen på vrangen 