En fortænkt erstatningsmodel inspireret af en aggressiv, borgerlig opposition udløser nu erstatninger for fantomtab til et minkerhverv, hvoraf store dele i november 2020 befandt sig på randen af økonomisk kollaps efter 5 år med en voldsom tilbagegang.
Den 4. november 2020 oplyste statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at alle mink i Danmark skule aflives. Som med én mund lovede Ellemann og Pape os svar på en stribe ubesvarede spørgsmål. Løkke svor, da han et par måneder senere etablerede sig som selvstændig partiejer, at ville gøre fælles sag med sine gamle kammerater.
En advokatundersøgelse skulle kaste lys over den rolle, som den dynamiske duo (Mette og Barbara) havde spillet i minksagen. Men i 2022 faldt folketingsvalget ud således, at Frederiksen fandt det bekvemt at etablere fælles husholdning med Ellemann og Løkke. Og så kunne man naturligvis ikke lade en advokatundersøgelse forstyrre idyllen.
Efter at koalitionspartierne, i velforstået egeninteresse, har meddelt statsministeren absolution for hendes rolle i erhvervets endeligt, kan vi nu følge anden akt af stykket – erstatningerne til minkavlerne. Tragedien er nu blevet til en komedie – Holberg og Erasmus Montanus ligger lige på tungen. Med minkavlernes formand i rollen som Per Degn og fødevareministeren som Erasmus Montanus.
Regeringen anslog i november 2020, at aflivningen af 15 mio. mink ville føre til en kompensation på 3,9 mia. kr. Oppositionen, der under den coronademokratiske undtagelsestilstand havde følt sig sat uden for indflydelse, blev nu grebet af en svær virketrang. Nu skulle regeringen have en dummebøde, så hatten passede.
Den 21. januar 2021 indgik regeringen med Venstre og tre andre oppositionspartier aftale om erstatning til minkavlerne. Aftalen kom med en pris; skatteborgerne stod nu til en dummebøde på 18,8 mia. kr. – Det var meget vigtigt for højrefløjen, at der blev kastet så mange penge som muligt efter minkindustrien, som ordføreren for et af forligspartierne erindrer det. Man tror ham gerne.
På baggrund af afgørelserne i de første 51 sager forhøjede fødevareministeren så sent som i januar 2024 skønnet over erstatning til minkavlerne til 24 mia. kr. Han skulle hellere have forholdt sig til afgørelserne. Med tillæg af 4 mia. kr. til dækning af omkostningerne ved nedrivning af produktionsanlægget og 1,5 mia. kr. til det med småt beløber dummebøden sig nu til 29,5 mia. kr. – Det er helt afgørende for mig, at minkavlerne får det beløb, de har krav på, og at vi får sat et værdigt punktum for avlerne, udtalte fødevareministeren.
Værdigt er det ikke. Det er en farce – en farce, som alle danskere, store som små, betaler 5.000 kr. til, og der er ikke rabat på børnebilletter. Minkavlerne griner hele vejen hen i banken. Men hvem værner skatteborgerne mod overgreb?
Afgørelserne om erstatning til minkavlerne træffes i såkaldte erstatnings- og taksationskommissioner. Afgørelserne kan ankes til en Overerstatningskommission med 5 medlemmer. Sædvanligvis har kommissionen en dommer som formand, Danske Revisorer udpeger et medlem, det samme gør lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (der vejrer morgenluft), medens to medlemmer udpeges af og blandt minkerhvervets udøvere. Der var Zetland, snarere end ministeren, der fritog de åbenbart inhabile minkavlere for tjeneste.
Forelagt de bizarre forhold svarer fødevareministeren med papegøjesnak: – Man skal have den erstatning, man skal have som minkavler – hverken mere eller mindre. Jeg går ud fra som en selvfølge, at kommissionerne træffer beslutninger inden for de gældende regler. Godaw’ do.
Tage Petersen, formand for Danske Minkavlere, mener, at det giver god mening, at minkavlere, der i efteråret 2020 gik med planer om at udvide produktionen, også skal have erstatning for den udvidelse, der forblev – en tanke. Tænk stort – det betaler sig. Det er jo absurd. Og det var uforståeligt, og uansvarligt, at man efterfølgende satte Tage Petersen og hans kolleger til at udmåle erstatning til minkavlerne.
Formanden mener, at et opsving ventede lige om hjørnet i 2020. Ja, hvem ved. Men problemet er, at mange af Petersens medlemmer ikke ville have levet længe nok, som minkavlere, til sammen med formanden at opleve morgenrøden. Værdien af eksporten af minkskind faldt fra 12,8 mia. kr. i 2013 til 4,9 mia. kr. i 2019. I 2013 havde minkavlerne er overskud på 3,3 mio. kr. i gennemsnit mod et underskud i 2019 på 0,7 mio. kr. Et stort antal avlere var i 2020, det femte år i træk med underskud, insolvente og uden udsigt til at kunne forny kassekreditten.
Et større antal minkavlere blev den 4. november 2020 reddet af gongongen – og Mette Frederiksen. Siden trådte fødevareministeren til som hjælperytter for erhvervet.
Jyllands-Posten, 18. april 2024
Finansen på vrangen 