Centralbankerne svigtede i en årrække deres væsentligste opgave. Med en inflation på vej mod 10 pct. fremturede ECB i 8 år med negative renter. Blandt danske banker har uforrentede konti dannet vane. Indtil videre dog kun på indlånssiden.
Med finanskrisen (2007-10), som i euroområdet efterfulgtes af en statsgældskrise (2008-12), kom pengepolitikken til at fylde meget i den økonomisk-politiske værktøjskasse. Der var under finanskrisen brug for hurtig handling, om bankerne skulle holdes flydende. Under den europæiske statsgældskrise blev alle hensyn sat til side for at sikre, at euroområdet kunne bevares intakt. Det var ikke en opgave, der appellerede til regeringer med et parlamentarisk mandat; sagen blev overladt til centralbankcheferne, der ikke er på valg.
Den Europæiske Centralbank (ECB), der har til formål at sikre stabile priser med en inflation, der ikke overstiger 2 pct. p.a., forsømte inflationsbekæmpelsen for at mildne vilkårene for de hårdest ramte eurolande. I otte år var den ledende euro-rente negativ. Men ikke nok med det. ECB lod seddelpressen køre; med en eufemisme kaldes forholdet for Quantitative Easing. Siden 2010 har ECB købt obligationer for 5.000 milliarder euro.
Men too much money chasing too few goods fører til inflation (Milton Friedman). I EU nåede inflationstakten op på 11 pct. i oktober 2022 – blot 3 måneder efter, at ECB havde afskaffet den negative rente. I mellemtiden havde ECB ændret målsætningen for inflationen fra ikke over 2 pct. til 2 pct. på mellemlangt sigt. Fik De den?
ECB er på vej tilbage til jorden. Christine Lagarde, der i 2019 tiltrådte som formand for ECB, anså inflationen for forbigående. I yderligere tre år fastholdt Lagarde den negative rente, alt imedens inflationen buldrede derudad. Men nu har ECB taget skeen i den anden hånd: ”Monetary policy currently has only one goal: to return inflation to our 2% medium-term target. And we are committed to reaching this goal come what may (hvad end der sker)”, som Lagarde den 27. juni udtrykte det.
Danmarks Nationalbank spejlede i forløbet ECB. Med en negativ rente, en seddelpresse i overdrive og en ukontrollabel inflation mistede Nationalbankens pengepolitiske rentesatser signalværdi blandt bankens modparter. For hvordan skulle den skikkelige fuldmægtig i Ebberød Bank dog forklare fru Mortensen, at en negativ rente er et egnet middel til at bekæmpe den fæle inflation, der truer med at udhule værdien af fru Mortensens opsparing. Den negative rente rystede mangen en bedsteborger i tilliden til det finansielle system. Tillidsbruddet kan ultimativt vise sig at blive den pris, vi kommer til at betale for centralbankernes tour de force.
Men nu skal renten stige, den skal ikke blot være positiv. Den 15. juni hævede Nationalbanken sin indlånsrente til 3,10 og udlånsrenten til 3,25 pct. p.a. Samme dag havde ECB hævet eurorenten – men til et højere niveau. Forventningen er, at pengeinstitutterne videretransmitterer ændringer i Nationalbankens pengepolitiske rentesatser. Forudsætningen for en effektiv pengepolitik er dog, at ændringerne slår igennem hos virksomhederne og husholdningerne – ikke blot hos pengeinstitutterne.
Men bankerne synes at have besluttet sig for at skåne indlånskunderne for flere rentechok. Siden renten i efteråret 2022 bevægede sig ud af negativt territorium, har Nationalbanken otte gange hævet sine rentesatser. Men for kunder med lønkonti og andre transaktionskonti ligger renten fortsat fladt. På nul. Det er svært at forstå – ikke blot for fru Mortensen.
Når således staten udbetaler pension, godskrives beløbet på fru Mortensens NemKonto, der er uforrentet. Fru Mortensens pension bidrager imidlertid til bankens likviditet, der – inden dagen er omme – indsættes på en foliokonto i Nationalbanken. Og indeståendet, der forrentes med 3,1 pct. p.a., kan af banken frit hæves. Når som helst. NemKontoen har, under gældende renteforhold, udviklet sig til en gave til bankerne. Det ses. I første kvartal 2023 steg bankernes nettorenteindtægter med typisk 35-40 pct. sammenholdt med samme kvartal i fjor.
Der er ikke noget belæg for, at bankerne skal have en rentemarginal på 3,1 pct. på indlån på anfordring. Vi skal sikkert tilbage til det forrige årtusinde, for at finde en tilsvarende fortjeneste på bankernes indlån. Men dengang skulle rentemarginalen i vidt omfang dække bankernes omkostninger. Det er ikke længere tilfældet. Fra 2004 til 2022 steg bankernes nettorenteindtægter fra 30 til 35 milliarder kroner; i samme periode steg bankernes gebyrindtægter fra 10 til 30 milliarder kroner.
Bankerne skylder os en god forklaring.
Jyllands-Posten 6. juli 2023
Finansen på vrangen 