Det er behov for et tættere tilsyn med elmarkedet, der er ineffektivt. Herom vidner de enorme gevinster, som energikøbmændene havde i fjor. Som udvinding af olie og gas i havbunden er omfattet af en kulbrinteskat, bør udvinding af sol- og vindenergi være omfattet af en særskat.
De bizarre forhold i elsektoren har over foråret bidraget til underholdningen. Det har vakt opsigt, at medens forbrugerne under energikrisen i 2022 småfrysende måtte rykke sammen omkring brændeovnen for at spare på den dyre el, så varmede elsektoren sig ved uhyrlige overskud.
Med en garanti tilbød staten at medvirke til en afdragsordning for den del af elregningen, der skyldes overnormale prisstigninger. Men havde det dog ikke været bedre at lade elselskaberne selv indgå aftaler med kunderne om en afdragsordning? Om selskaberne havde gjort fælles sag med deres kunder/ejere og omsat en det af de enorme overskud til rabatter, kunne vi sikkert have været afdragsordningerne foruden.
Hvilke andre brancher end elbranchen, hvor kunderne i øvrigt betaler forud, kan se frem til en statsgaranti for lån til kunder, der er kommet bagud? Hvad med købmanden i Store Jyndevad? Er der lavvande i kassen, kan dog ingen afgøre, om der mangler penge til elselskabet eller til købmanden.
Med en garanti på 100 milliarder kroner tilbød staten i septemberat holde hånden under energiselskaber (læs energikøbmænd), som måtte få økonomiske vanskeligheder på grund af de stigende energipriser. Økonomiske vanskeligheder? På grund af stigende energipriser? Er myndighederne da uden indsigt i elmarkedet? Det var ikke bare Putin, der gav den gas i 2022. Det samme gjorde de danske elselskaber, der i svær grad profiterede af knapheden på energi og de høje gaspriser.
Angivelig omgås politikerne med planer om en særskat på de ekstraordinære fortjenester (windfall gains), som elsektoren, især energihandelsselskaberne, i 2022 kunne glæde sig over. Alene danske handelsselskaber trak som arbitragører en fortjeneste på ikke under 35 milliarder kroner ud af elmarkedet. Det svarer til 12.500 kroner pr. husstand. Forbrugerne ender med at betale; der er ikke andre til det, om end Green Power Denmark gerne vil have os til at tro noget andet. I øvrigt kan vi i 2023 se frem til et opgør om de groteske bonusordninger, som energikøbmændene i fjor tildelte hinanden.
Der er behov for en langt bedre regulering af elmarkedet, der siden århundredskiftet har været domineret af overkapitaliserede mastodonter med et uklart ejerskab og svage bestyrelser. Elselskaberne opererer på et marked præget af få udbydere (oligopolister) – et marked karakteriseret ved en kontrolleret konkurrence blandt aktørerne, der er tilbøjelige til at se hinanden som kolleger snarere end konkurrenter.
El-selskaberne, som vi kender dem, er et resultat af el-reformen af 1999, der med en afskaffelse af hvile-i-sig-selv princippet og frigivelse af en bunden egenkapital på 60 milliarder kroner førte til en omkalfatring af selskaberne. Elselskaberne, der typisk er organiseret som andelsselskaber, fik alle den erhvervsdrivende fonds væsentligste karakteristika. Selskaberne, der hidtil havde haft til opgave at forsyne andelshaverne med billig el, har tillagt sig en kommerciel adfærd med overskudmål for driften – der kan omfatte hvad som helst.
Men til glæde for hvem? Der er vist ikke mange el-forbrugere, der oplever sig som medejere af selskabet. Ganske vist vælger forbrugerne et repræsentantskab, der varetager rollen som selskabets generalforsamling. Men endnu har vi til gode at høre om et repræsentantskab, der er trådt i karakter og over for en magtfuldkommen ledelse har gjort forbrugernes interesser gældende.
De eksorbitante indtjeningsforhold i 2022 afspejler et ineffektivt el-marked kendetegnet ved en stærkt kontroversiel model for afregning af energikilderne. Antag at 75 pct. af elforbruget torsdag mellem kl. 16 og 17 kan dækkes af vedvarende energi, men at det er nødvendigt med et mindre træk på lageret af russisk gas for at dække behovet for el. Minsandten om ikke elselskaberne afregner sol- og vindenergien til samme pris som den dyre gas; det var ikke blot energikøbmændene, der i 2022 havde en overnormal indtjening. Modellen inviterer til karteldannelse og markedsmanipulation.
I vidt omfang optræder også el-selskaberne som producenter af vind- og solenergi. Men hvilke interesser har da el-selskaberne? Lave priser til producenterne af vedvarende energi og billig el til forbrugerne? Eller høje priser hele vejen rundt? Åbenbart det sidste. Men hvem varetager da forbrugernes interesser, når prisen på energikilderne fastsættes? Ingen. Heller ikke de forbrugerejede el-selskaber, som i 2022 var optaget af at pleje egne interesser.
Jyllands-Posten 25. maj 2023
Finansen på vrangen 