I 2017 afgjorde TAKS, at Eik Banki kunne afskrive goodwill, som banken havde opgjort til 477 mio. kr., men som TAKS satte til en værdi af 0 kr. Senere indgav TAKS med den ene arm vredet om på ryggen en politianmeldelse mod Eik. Men banken fik rigtignok lejlighed til at påvirke anmeldelsen.
Dele af teksten nedenfor støtter sig til materiale fremkommet under politiets efterforskning af mulig skattesvig i Eik Banki.
EN SAG FOR POLITIET
Den 30. juni 2015 meddelte TAKS Eik Banki ret til at afskrive 477 mio. kr. som goodwill i forbindelse med erhvervelsen af virksomheden i den sammenbrudte bank i efteråret 2010. Retten til afskrivningerne var opnået med anbringender, der var egnet til at bringe TAKS i vildfarelse. Banken havde ikke erhvervet, end mindre betalt for, goodwill; der var ikke noget grundlag for afskrivningerne. Det fremgår klart af bankens reviderede regnskab for 2010-11. Banken vidste, eller burde vide, at TAKS’ afgørelse var truffet på et fejlagtigt grundlag. Alligevel valgte bankens ledelse at lade som ingenting; den sad musestille. Indtil noget kom i vejen. Et halvt år senere.
I august 2017 anmeldte TAKS Eik Banki til Færøernes Politi for skattesvig. I juni 2020 – efter næsten 3 år – standsede politiet efterforskningen. Anklagemyndigheden mente, at der tegnede sig et billede af en retligt uafklaret situation, og at det derfor kunne have fremstået uklart for banken, hvordan den skulle forholde sig.
Regnskabet var lige efter bogen
Det er ikke korrekt. Der var i bankens ledelse ikke nogen usikkerhed om, hvordan rekonstruktionen skulle gribes an; åbningsbalancen (kernen i Skattamálið) gav ikke anledning til tvivl. Jeg ved det; jeg havde i vinteren 2010-11 selv en hånd på rattet.
Situationen var ikke retligt uafklaret; det drejede sig om en helt sædvanlig virksomhedsoverdragelse, som er reguleret i den færøske selskabslov og i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Overdragelsen var alene speciel derved, at staten efter bankpakke 1 havde ladet Finansiel Stabilitet stille garanti for underbalancen i den gamle bank. Men det komplicerede ikke overdragelsen. Tværtimod.
Bankens reviderede regnskab for 2010-11, der udviser et underskud på 256 mio. kr., er baseret på en åbningsbalance med en egenkapital på 1.486 mio. kr. Regnskabet er lige efter bogen; underbalancen på 514 mio. kr. optræder således ikke som et tab i den nye bank og er i regnskabet ej heller aktiveret som goodwill. Desværre blev regnskabet siden væk for banken.
Selvangivelsen havde sit eget liv
Selvangivelsen, der blev indgivet den 2. juli 2012, var udarbejdet af en ny ledelse indsat af TF Holding i april 2011. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst valgte den nye ledelse at se bort fra, at de overtagne aktiver i åbningsbalancen blev nedskrevet med 538 mio. kr. for regning Finansiel Stabilitet.
Banken lagde således en åbningsbalance med en egenkapital på 2.024 mio. kr. til grund for selvangivelsen. Og nu dukkede underbalancen på en halv milliard kroner op som et fradrag i den skattepligtige indkomst for den fortsættende bank. For 2010-11 selvangav banken et underskud på 657 mio. kr. mod 256 mio. kr. ifølge bankens reviderede regnskab for samme periode. Sært, at TAKS ikke undrede sig over det.
Kendskab til elementære periodiseringsprincipper, som vi kender dem fra sædvanlige årsafslutninger, var helt tilstrækkeligt for en forståelse af sammenhængen. Det kan vel ikke have været en uoverkommelig udfordring. Bankens direktør var statsautoriseret revisor, og bestyrelsesformanden havde erklæret sig regnskabskyndig.
Med udgangspunkt i den strafferetlige grundsætning, hvorefter enhver begrundet tvivl skal komme den tiltalte til gode, kom anklagemyndigheden imidlertid til den opfattelse, at der ikke kunne føres det fornødne bevis for, at banken eller andre havde begået skatteunddragelse, forsøgt herpå eller medvirket hertil.
Tre år og syv ringbind senere
Det kan efterfølgende undre, at det kunne tage politiet 3 år at efterforske sagen. Men politiet havde ladet sig begrave i 7 ringbind med dokumenter, der overvejende var irrelevante for en bedømmelse af sagen. Ikke blot Spekt men også The Big Four (Deloitte, EY, KPMG og PwC) optræder i ringbindene. Det var overkilling. Til ingen verdens nytte. Alene bankens generalforsamlingsvalgte revisorer, KPMG og Spekt, udtrykte sig somoffentlighedens tillidsrepræsentanter med ansvar efter revisorloven.
KPMG og Spekt udtrykte sig om den skattemæssige behandling af bankens rekonstruktion på en måde, der ikke var til at misforstå. Og de gjorde det i november 2010 over for Finansiel Stabilitet, i marts 2011 over for bankens nye majoritetsaktionær, TF Holding, og i foråret 2013 over for bankens bestyrelse (da det viste sig, at banken i sin selvangivelse for 2011 havde bragt underbalancen i den gamle bank til fradrag). Ingen i bankens ledelse, der ikke havde valgt uvidenhed som strategi – af tilbøjelighed eller nødvendighed, kunne være uvidende om, at TAKS’ afgørelse i juni 2015 savnede ethvert grundlag.
Deloitte og PwC, der i 2016 optrådte med partsindlæg, efter at det sidste kort i Skattamálið var spillet, er bedst tjent med, at deres indsats forbigås i tavshed. Deloitte havde ikke klargjort sig konsekvenserne af, at sammenbruddet i Eik Banki var omfattet af bankpakke 1; der er ikke anden forklaring på selskabets pinlige rolle i 2016.
Og så var der det forbavsende responsum fra Århus.
SPØRG ÅRHUS
Den 4. august 2017 havde TAKS anmodet politimesteren om at behandle en sag om bødestraf til Eik Banki. Det var jo en underlig anmodning – hverken fugl eller fisk. Politimesteren spurgte siden TAKS, om henvendelsen af 4. august skulle opfattes som en anmeldelse eller en anmodning om hjælp til en vurdering af sagen. TAKS oplyste hertil, at anmodningen rigtignok skulle opfattes som en anmeldelse.
Banken søgte advokatbistand. Og denne gang var der ikke nok med Jógvan Páll Lassen, der ellers utrætteligt, men ukritisk, havde forsvaret bankens dispositioner i Skattamálið. Banken valgte at henvende sig til advokat Kurt Siggaard. Det var lettere ironisk. Bankens ledelse havde fra første færd gjort gældende, at den skattemæssige behandling af virksomhedsoverdragelser ikke kunne antages at være den samme på Færøerne som i Danmark. Og nu bad banken om råd – i Århus.
Siggaard bad straks professor, dr.jur. Jan Pedersen om hjælp. Den 17. august 2017 forelå fra professorens hånd et responsum. Banken fik det, den havde betalt for – et partsindlæg, en frifindelsesdom. Det forekommer, at i alt fald politiet var svært imponeret af responsummet. Det var der ingen grund til.
TAKS – med i loopet
Den 19. september 2017 oplyste politimesteren over for advokat Siggaard, at han havde bedt TAKS om en nærmere præcisering af, på hvilken måde banken skulle have overtrådt den færøske skattelov. Uopfordret sendte Siggaard herefter den 5. oktober 2017 Pedersens responsum til TAKS’ direktør, Eyðun Mørkøre. Siggaard forklarede Mørkøre, at responsummet, meget heldigt, netop omhandlede det spørgsmål, som politimesteren havde anmodet TAKS om at præcisere nærmere.
Som Siggaard hjælpsomt skrev til Mørkøre: ”Såfremt TAKS efter gennemgang af vedlagte responsum måtte nå frem til samme opfattelse som mig (at banken ikke har forbrudt sig mod § 139 i skatteloven) er TAKS velkommen til at lade dette responsum indgå i besvarelsen af politimesterens uddybende spørgsmål”.
Mørkøre forstod et vink med en vognstang og oversendte den 13. oktober 2017 responsummet til politimesteren. Banken havde haft held til – via sin advokat – at medvirke til en præcisering af TAKS’ anmeldelse. Det havde Jógvan Páll nok ikke klaret.
Politiet læser med
Politimesterens reaktion over for TAKS er bemærkelsesværdig. I en skrivelse af 23. oktober 2017 til TAKS refererer politimesteren professor Jan Pedersen for, at banken ikke har afgivet vildledende oplysninger til TAKS, at der objektivt ikke er sket en overtrædelse af skattelovens § 139, og at der heller ikke subjektivt forligger bevis for nogen overtrædelse af § 139.
Politimesteren bemærkede, at der kun i ret sjældne tilfælde, hvor en skatteyder har taget sig et uberettiget fradrag, rejses en straffesag. Så skulle den ged vist være barberet. For en sikkerheds skyld tilføjede politimesteren, at det er værd at bemærke, at professor Jan Pedersen anses for at være en af de betydningsfulde eksperter inden for skattestrafferetten.
Blank påtegning – men på betingelser
Jan Pedersen er ekspert i skattestrafferet. Responsummet er overvejende af strafferetlig karakter. Det skatteretlige indhold af Skattamálið behandles stedmoderligt af professoren, der alene støttede sig til dokumenter fremsendt af bankens advokat. Det centrale dokument i sagen – årsrapporten for 2011, der den 20. marts 2012 er vedtaget af bestyrelsen, revideret af bankens valgte revisorer, godkendt af generalforsamlingen og siden indsendt til myndighederne – kom ikke til professorens kundskab.
Responsummet røber en mangelfuld indsigt i regnskabsvæsen. Professoren skelner ikke mellem nedskrivninger (538 mio. kr.), der hører driftsregnskabet til, og underbalancen (514 mio. kr.), der hører statusregnskabet til. Det er helt tilfældigt, at de to beløb her er (næsten) sammenfaldende.
Om den overtagne balance skriver professoren således, at ”de overtagne aktiver og passiver senere i indkomståret blev nedjusteret med 514 mio. kr., hvoraf 477 mio. kr. blev anset som vedrørende driften”. Det er en fatal misforståelse – en kapitalbrøler. Balancen blev nedskrevet med 538 mio. kr. Men nedskrivningerne knyttede sig til den bogførte værdi af de overtagne aktiver pr. 1. oktober 2010. Nedskrivningerne blev bragt til fradrag i bankens åbningsbalance og indgik således ikke i bankens drift.
Om bankens regnskab for 2011 skriver professoren i øvrigt, ”at Spekt øjensynligt uden anmærkning har godkendt regnskabet, der givetvis har indeholdt det omstridte fradrag”. Regnskabet havde faktiskfået en blank påtegning, men det omstridte fradrag (svarende til underbalancen i den gamle bank) indgik ikke i bankens reviderede årsregnskab. Skattamálið var i øvrigt bemærkelsesværdigt derved, at bankens generalforsamlingsvalgte revisorer i fem år (2011-15) gjorde en blank påtegning betinget af, at skattefradraget ikke indgik i regnskabet.
NOGET OM UNDERBALANCER
Den 15. maj 2013, efter at revisorerne havde råbt vagt i gevær, besluttede bestyrelsen at lade Eik Banki rette henvendelse til TAKS for at høre, om underbalancen overhovedet kunne danne grundlag for fradrag i bankens skattepligtige indkomst. Bankens henvendelse er dateret den 11. juni 2013. Men henvendelsen var ikke af den slags, man blot sender med posten. Banken bad om et møde med TAKS.
Ved mødet, der blev afholdt den 24. juni 2013, mødte bankens direktør op med henvendelsen af 11. juni i inderlommen. På mødet med to benovede sagsbehandlere ville direktøren have oplyst, om underbalancen, som banken i sin selvangivelse for 2011 havde bragt til fradrag som tab, måske snarere skulle afskrives som goodwill. Bankens direktør ville have et hurtigt svar; inden en uge skulle banken indgive selvangivelse for 2012.
Bankmand Eyðun
Eyðun Mørkøre, direktøren for TAKS, deltog ikke i mødet den 24. juni 2013. Men Mørkøre, der indtil juni 2009 var direktør i Eik Banki i Klaksvík, havde på anden vis tæt kontakt til banken.
Sammen med en god ven stiftede Mørkøre i september 2006 Sp/f Rangu med en indskudskapital på kr. 80.000. Selskabet fik til formål at yde rådgivning, at købe, sælge og administrere værdipapirer samt at drive fast ejendom og anden virksomhed i forbindelse hermed. Galant lod Mørkøre sin hustru stå som medejer af Rangu. Det var et stråmandsforhold; ejerskabet til et gearet investeringsselskab var ikke foreneligt med Mørkøres stilling som afdelingsdirektør i banken.
Selskabet optog investeringskreditter på 1,8 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. i Eik Banki. Allerede i selskabets andet regnskabsår, 2008, tabte Rangu egenkapitalen, og mere til. Ved udgangen af 2009 bogførte Rangu aktiver til en værdi af 212 tus. kr. Gælden androg 1.019 tus. kr.; alene gælden til banken androg 899 tus kr. Rangu, der var insolvent med 807 tus kr., var in deep shit, og Eik Banki havde nedskrevet 706 tus. kr. på engagementet med selskabet.
Skattedirektør Mørkøre
Situationen var kritisk for skattedirektøren. Og værre blev det af, at Rangu i 2008, da selskabet var insolvent, indfriede en kredit på 600 tus kr. i en dansk bank. Rangu var på indfrielsestidspunktet utvivlsomt pligtig til at standse sine betalinger med henblik på at sikre en ligelig behandling af sine kreditorer. Mørkøre påførte sin arbejdsgiver, Eik Banki, et mertab på et 6-cifret beløb for at få fred for en bekymret, dansk långiver. Formentlig kvalificerer forholdet som forsætlig kreditorbegunstigelse efter konkurslovens § 74, der er omfattet af straffelovens bestemmelser om skyldnersvig.
Eyðun Mørkøre havde i sommeren 2013 meget at tale med Eik Banki om. Ikke blot var der en underbalance i banken at tage stilling til, der var også en underbalance i Rangu, som skattedirektøren måtte have ryddet af vejen. Hen på efteråret var parterne kommet til en forståelse; i november 2013 afskrev Súni Schwartz Jacobsen bankens tilgodehavende hos Rangu. Det efterfølgende forløb var karakteriseret ved et tæt og fortroligt forhold skattedirektøren og bankdirektøren imellem.
Et forkert signal
Eyðun lovede i februar 2016 Súni, at de naturligvis kunne tale om tingene, når en afgørelse i Skattamálið nærmede sig. Således aftalte Súni og Eyðun, at de to skulle have en nærmere drøftelse af forholdene, inden TAKS fremsendte en agterskrivelse. Som bankdirektøren fremhævede, ville en forhåndsdrøftelse af TAKS’ opfattelse ganske sikkert føre til en større enighed om indholdet af agterskrivelsen. Skattedirektøren måtte siden kaldes til orden af sine medarbejdere, der fandt det forvaltningsretligt problematisk, om TAKS gav banken mulighed for at påvirke sagsbehandlingen. Der var kun ét at gøre: at fremsende agterskrivelsen.
Inden det i september 2016 kom så vidt, ringede en medarbejder på chefniveau hos TAKS imidlertid flere gange til finansdirektøren i Eik Banki, for at orientere ham om det forventede indhold af agterskrivelsen. Finansdirektøren fandt det meget uheldigt om TAKS sendte en agterskrivelse, hvori værdien af goodwill vurderedes til nul kroner. Det ville sende et forkert signal, det kunne føre til en fastlåst situation og gøre en ende på den konstruktive kommunikation. Finansdirektøren mente, at nu endte sagen ved domstolene. Skattechefen måtte her minde finansdirektøren om, at banken vel også havde et ansvar for at opretholde en konstruktiv og positiv kommunikation.
Finansdirektøren opfordrede til, at TAKS i en separat skrivelse pænt bad banken om at lade foretage en uvildig vurdering af værdien af goodwill, og at TAKS i agterskrivelsen afstod fra at værdiansætte goodwill til nul kroner. Inden TAKS sendte agterskrivelsen til banken, ønskede finansdirektøren i øvrigt, at skattechefen kom over i banken for at give bankdirektøren den samme orientering, som finansdirektøren netop havde modtaget.
Tak for alt
Da Súni Schwartz Jacobsen, direktøren for det hele, i juli 2017 måtte fratræde sin stilling, afholdt Betri koncernen en intern afskedsreception for bankens medarbejdere og enkelte, særligt indbudte gæster. Blandt gæsterne var Eyðun Mørkøre, der var mødt op for at takke Súni for et godt og tillidsfuldt samarbejde.
Under politiafhøringerne i 2018 fastholdt Eyðun Mørkøre i øvrigt som sin ”private holdning”, at der ikke kunne rejses sag mod Eik Banki. Det er dog pikant, eftersom Mørkøre var, og er, direktør for TAKS, der i august 2017 meldte banken til politiet.
EN GRIMASSE, DER KAN PASSE
I forhold til TAKS fandt Skattamálið sin afslutning den 3. februar 2017, da TAKS afgjorde, at banken skattemæssigt var berettiget til at bringe afskrivninger på goodwill til fradrag med nul kroner. Men hvorfor nu lige nul kroner? Hvorfor ikke 1 krone eller 2 kroner – eller 477 millioner kroner? Fordi TAKS nu havde fastsat værdien af goodwill ved overtagelsen af den gamle banks virksomhed i efteråret 2010 til nul kroner. Afgørelsen var udtryk for en fortænkt konstruktion – et cover-up, der skulle dække over, at TAKS i juni 2015 fejlagtigt havde statueret goodwill.
Ingenting her
Banken havde i sin selvangivelse for 2011 bragt underbalancen i den gamle bank (477 mio. kr. efter skattetekniske korrektioner) til fradrag i sin skattepligtige indkomst. Selvangivelsen gav ikke TAKS anledning til bemærkninger. TAKS, der vurderede, at selvangivelsen var korrekt udfyldt, hæftede sig ved, at revisionen havde givet bankens regnskab en blank påtegning. TAKS, der ikke hæftede sig ved, at fradraget ikke indgik i regnskabet, godkendte kritikløst bankens fradrag. Mørkøre, der længe fornægtede godkendelsen, har siden bekræftet, at TAKS i 2012 faktisk godkendte bankens fradrag på 477 mio. kr.
Med henvendelsen til TAKS i juni 2013 vækkede banken et slumrende væsen. TAKS genoptog behandlingen af bankens selvangivelse for 2011. Den 30. juni 2015, på 3 års dagen for bankens selvangivelse for 2011, underkendte TAKS fradraget. Skattemæssigt skulle udgifterne (underbalancen) i stedet for behandles som goodwill, der efter § 35a i skatteloven kan afskrives over 10 år. TAKS overlod det til banken selv at opgøre værdien af den skattemæssige goodwill.
Over for TAKS havde banken siden juni 2013 gjort gældende, at underbalancen kunne bringes til fradrag enten som tab eller som afskrivninger på goodwill. Banken, der havde grund til at tro, at TAKS var enig heri, spildte ikke tiden. Straks den 30. juni 2015 bekræftede banken over for TAKS, at man havde tilbageført fradraget på 477 mio. kr. i selvangivelsen for 2011. Banken indgav samtidigt nye selvangivelser for årene 2011-14. For hvert af årene havde banken afskrevet goodwill med 47,7 mio. kr.
Ingenting der
I februar 2016 tog TAKS sagen op til fornyet behandling, efter at der var fremkommet nye oplysninger. TAKS, som også læser aviser, var nu – langt om længe – kommet til den erkendelse, at underbalancen i den gamle bank ikke kunne danne grundlag for fradrag i den fortsættende banks skattepligtige indkomst. Hverken so oder so. Det var imidlertid opfattelsen hos TAKS, at om man nu tilbagekaldte retten til at afskrive underbalancen som goodwill, så ville fristen for at genoptage bankens selvangivelser tilbage til 2011 være sprunget.
I sin kvide bad TAKS i sommeren 2016 om hjælp hos det danske skattevæsen. SKAT slog knuder – for mange – på sig selv for at hjælpe fætter TAKS, der var kommet i havsnød i Nordatlanten. Med hjælp fra SKAT kom TAKS i februar 2017 frem til den endelige afgørelse i sagen: Eik Banki havde ret til fradrag for goodwill i forbindelse med overtagelsen af virksomheden i den gamle bank.
Men TAKS var nu kommet til den opfattelse, at værdien af den skattemæssige goodwill var nul kroner – og ikke 477 mio. kr., som banken havde opgjort den til. TAKS fastholdt en forkert afgørelse men underkendte bankens opgørelse! TAKS havde fået den ide at kigge efter i bankens reviderede regnskaber. Her er goodwill værdiansat til nul kroner; denne værdi godtog TAKS. Og hvad skulle TAKS dog ellers have gjort?
Banken var svært fornøjet med TAKS’ afgørelse; den var så fornøjet, at den slet ikke tænkte på at kære afgørelsen, selv om formanden mente, at banken muligvis kunne have vundet sagen. Hos Súni ville begejstringen ingen ende tage: Nul er ikke ingenting, nul er ikke 0; nul er noget, jublede kejseren, der ikke havde noget på.
Jørn Astrup Hansen var direktør i Eik Banki under bankens rekonstruktion i vinteren 2010-11.
Artiklen har været bragt i Sosialurin den 23. april 2021
Finansen på vrangen 