Plat og svindel er kommet til at fylde mere i dagens Danmark. Alt for ofte hører vi om tilbageholdt A-skat og moms, der ender i de forkerte lommer. Systemet er baseret på tillid. Nuvel. Men måske vi under den brølende nyliberalisme gik for vidt med ”afbureaukratiseringen”.
Antallet af sager om økonomisk kriminalitet er vokset ukontrollabelt siden årtusindskiftet. På TV underholder Pengejægerne og Operation X på skift med plat og svindel. Hele forløbet er belastende for tilliden til myndighederne og for den almindelige retsbevidsthed. Der er behov for en holdningsændring.
Operation Greed, et kompleks af sager, detonerede i oktober 2017. Sagen førte til tiltale for hvidvask til et beløb af 530 millioner kroner samt moms- og skattesvindel for 297 millioner kroner. Ifølge anklagemyndigheden involverede sagen tæt ved 1.000 personer. Af ”ressourcehensyn” blev der imidlertid alene rejst tiltale mod 17 personer og tre selskaber. Efter mere end 100 retsmøder ved Københavns Byret venter vi stadig på en dom i sagen.
168 personer, der havde deltaget i Operation Greed, men som ikke var tiltalt, valgte at fortsætte, som om ingenting var hændt. Og det var der i grunden jo heller ikke. Den gamle forretningsmodel, der havde vist sig så nyttig, blev taget frem igen. Nu har kredsen ladet 13 selskaber gå konkurs med 4 millioner kroner i kassen og en moms- og skattegæld på mere end 300 millioner. De har gjort det igen!
Det danske moms- og skattesystem er baseret på tillid, forklarer Bagmandspolitiets chef. Sandt nok, men SKAT, der synes at have givet sig TastSelv kulturen i vold, skal vel ikke forny tilliden til personer, der allerede én gang har misbrugt tilliden. I øvrigt er det svært at indse, hvorfor man ikke for længst har elimineret risikoen for, at arbejdsgiveren undlader at afregne den A-skat, som trækkes i lønnen. Færøerne har haft kildeskat siden 1984. Her afregnes lønnen og A-skatten samtidigt – og i samme arbejdsgang. Her påføres skattevæsenet ikke nogen afregningsrisiko.
Som et led i ”afbureaukratiseringen” har mindre anparts- og aktieselskaber siden 2006 kunnet fravælge revision. Det lod ca. 75.000 selskaber sig ikke sige to gange. Det forekommer åbenbart, at adgangen til at fravælge revision burde være forbeholdt enkeltmandsvirksomheder, som ejer personligt hæfter for. Vil man drive sin virksomhed i et selskab med begrænset ansvar, bør der være pligt til at udstyre selskabet med en revisor, som kreditorer og myndigheder kan holde ansvarlig som offentlighedens tillidsrepræsentant.
Folketinget vedtog i maj 2013 at gøre det muligt at drive virksomhed med begrænset ansvar i et såkaldt iværksætterselskab (IVS) med en kapital på blot 1 krone. Det forekommer uvirkeligt. Det var det også. I april 2019 afskaffede Folketinget iværksætterselskaber som selskabsform. I mellemtiden havde mange driftige iværksættere erhvervet et selskab. En af dem var revisor Johnny Hast Hansen, der stiftede mere end 300 1-kronesselskaber kort før IVS’erne blev afskaffet ved lov. Hast Hansen, der siden skulle blive en god bekendt af SKAT, blev i 2020 tre gange idømt konkurskarantæne. Det vil næppe distrahere en sand iværksætter.
Anders Fogh Rasmussen og Kristian Jensen ”afbureaukratiserede” i 00’erne også skattevæsenet. Det skulle ende galt. Og det gjorde det.
Jyllands-Posten, 6. marts 2021
Finansen på vrangen 