Foreningen Norliv, der kom til verden i 2015 med en formue på 8 milliarder kroner, har af Nordea købt et pensionsforsikringsselskab, som man vil forære til Nordeas kunder. Men hvor kommer pengene fra? Og hvem har glæde af det alt sammen? Nordea og Norlivs bestyrelse?
Der er valg til repræsentantskabet i Norliv – en ikke helt almindelig forening. Foreningen kender ikke sine medlemmer og opkræver ikke kontingent. Alligevel har foreningen samlet sig en formue på 8 mia. kr. Hvordan er det dog gået til?
På Norlivs hjemmeside kan man læse, at Norliv udspringer af et historisk tilhørsforhold til TryghedsGruppen. Det bliver man jo ikke klogere af. Videre hedder det, at som kunde i Nordea Liv & Pension er man automatisk medlem af foreningen Norliv. Det er uklart, hvorfor kunder i Danica og Jensens Bøfhus ikke også kan være medlemmer. Norliv oplyser, at formuen har sine rødder i omdannelsen i 1991 af de gensidige selskaber Tryg Liv og Tryg Skade til aktieselskaber. En noget summarisk redegørelse for en formue på 8 mia. kr.
Hvad bestyrelsen glemte at fortælle
Bestyrelsens fortælling om Norlivs historie og formuens oprindelse er så upræcis, at det ligner en tanke. Norliv er det gamle Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab, der blev stiftet i 1973. I 1991 overdrog det gensidige selskab forsikringsforretningen til et nystiftet datterselskab, Tryg Liv A/S. Det gensidige selskab blev ikke omdannet til et aktieselskab, som bestyrelsen oplyser, men til et andelsselskab, Tryg Liv amba. I 1995 blev ejerskabet til Tryg Liv A/S placeret i TryghedsGruppen smba, der fik livs- og skadesforsikringskunderne som ejere i forholdet 35:65.
I 1999 fusionerede Tryg med Unibank, der året efter blev til Nordea. Men allerede i 2002 satte Nordea skadesforsikringsforretningen til salg. TryghedsGruppen bød sig til som køber. Med i købet fulgte det norske skadesforsikringsselskab Vesta. Men Nordea beholdt rigtignok Tryg Liv, der blev til Nordea Liv & Pension A/S. TryghedsGruppen havde byttet sig til Vesta for Tryg Liv. TryghedsGruppen havde solgt sine livsforsikringskunder, sine medlemmer. Ikke til stanglakrids. Men til Nordea.
Livsforsikringskunderne ejede nu ikke længere deres forsikringsselskab. Men de sad dog tilbage med 35 pct. af TryghedsGruppens formue. Det er åbenbart, at formuen i 2002 skulle have været udloddet til livsforsikringskunderne. Andelsselskabet havde afviklet sin virksomhed. Hvad gør et andelsselskab så? Det udlodder formuen til medlemmerne.
TryghedsGruppen – en selvejende institution?
Men i TryghedsGruppen var bestyrelsen kommet til den opfattelse, at TryghedsGruppen smba ikke var ejet af sine medlemmer – det var slet ikke et selskab! TryghedsGruppen var ”en selvejende institution med medlemsindflydelse”. En nyskabelse i dansk fonds- og selskabsret.
Stærke kræfter i TryghedsGruppens repræsentantskab fandt i 2015, at livs- og pensionsforsikringskunderne skulle have deres egen TryghedsGruppe. Norliv fmba kom til verden ved en afskalning, en spaltning af TryghedsGruppen. Norliv fik således de samme, mærkværdige vedtægter som TryghedsGruppen.
TryghedsGruppens formue blev opgjort til 40 mia. kr. Heraf androg livsforsikringskundernes andel 14 mia. kr., som blev afrundet nedad til nærmeste runde tal: 8 mia. kr. Beslutningen blev taget af TryghedsGruppens repræsentantskab; livsforsikringstagerne blev ikke taget med på råd. Tilsynsmyndighederne, der længe havde set det som deres opgave at beskytte bestyrelsen mod medlemmerne, havde ikke indvendinger mod dette forbavsende regnestykke.
Gæmelke budt op til dans
Norliv opfatter kunderne i Nordea Liv & Pension A/S (det tidligere Tryg Liv) som sine medlemmer. Og Nordea opfatter foreningen Norlivs formue som sin egen. Det var Nordea, der ringede til os, fortæller Norlivs bestyrelsesformand rørt. Man tror ham gerne. Efter mindre end 2 år havde Nordea for 8 mia. kr. solgt aktiekapitalen i pensionsforsikringsselskabet til Norliv. For en kapital skabt over perioden 1973-2002 af kunderne i det gamle Tryg Liv havde Norlivs bestyrelse købt Nordeas pensionsforsikringsselskab og foræret det til Nordeas kunder.
Norlivs bestyrelsesformand er Peter Gæmelke. Det er overraskende, at netop han skulle forråde andelsbevægelsen så eftertrykkeligt. Som præsident for Landbrugsrådet regerede Gæmelke i perioden 1995-2009 fra Axelborg, andelsbevægelsens højborg. Her kom også interesseorganisationen Danske Andelsselskaber, der havde Tryg med i kredsen. Tryg opfattede sig som et andelsselskab ejet af medlemmerne. Gæmelke kom 27 år senere til en anden opfattelse. På hvilket grundlag mon?
Nordea giver en hånd med
Gæmelke støtter sig i Norlivs bestyrelse til en erfaren næstformand – Finansforbundets formand, Kent Petersen, der har orlov fra Nordea. Petersen var i 1998-2004 medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Nordea, da banken var ”inde over” Tryg. Bedre end nogen anden ved han, at Norlivs egenkapital tilhører forsikringstagerne i det gamle kundeejede Tryg Liv, som magtesløse så til, da Nordea i 1999-02 dissekerede Tryg koncernen.
Gennem Kreds Nordea engagerede Finansforbundet sig i 2016 stærkt i valget til Norlivs repræsentantskab. Mere end 20 pct. af repræsentanterne har tætte relationer til, eller er ansat i, Nordea. I strid med elementære habilitetsregler deltog de i afstemningen om Norlivs køb af pensionsforsikringsselskabet fra Nordea – deres arbejdsgiver.
Men Peter Gæmelke fik sin egen gård.
Teksten ovenfor kunne den 6. februar 2018 læses i Morgenavisen Jyllands-Posten
Finansen på vrangen 