Uden at nogen rigtigt har bemærket det, er det lykkedes en lille kreds af personer at skabe en ulovbestemt fond på 8 milliarder kroner for andre folks penge. Andelsbevægelsen blev forrådt i forløbet. Myndighedernes rolle er uforståelig.
For mange af de kooperative virksomheder, der tidligere fyldte meget i den finansielle sektor, betød 1990’erne et farvel. Neoliberalismen var over os. For omdannelsen af sparekasser og kreditforeninger blev der lovgivet. Det blev der ikke for de gensidige forsikringsforeninger. Det førte til et uskønt forløb. Store medlemsformuer opsamlet i de gensidige selskaber, der fortsatte som andelsselskaber, blev med myndighedernes diskrete hjælp bragt uden for medlemmernes rækkevidde.
Det mest groteske eksempel er Norliv – det tidligere gensidige livsforsikringsselskab Tryg, der har ændret navn og formål så mange gange, at ingen længere har tal på det. Livsforsikringstagerne blev ved omdannelsen i 1991 medlemmer af TryghedsGruppen smba, Tryg koncernens moderselskab, der i 2002 afstod Tryg Liv til Nordea.
Hvad fatter gør, …
I 2015 besluttede TryghedsGruppen at spalte selskabet. Selskabets formue androg 40 milliarder kroner – en grotesk ophobning af penge i et medlemsejet selskab. Nu besluttede repræsentantskabet, at livsforsikringstagerne for 8 milliarder kroner skulle opgive deres ejerskab til 35 pct. af formuen.
Kapitalen blev placeret i NLP fmba (nu Norliv) med kunderne i Nordea Liv & Pension A/S som medlemmer. Reelt er de 8 milliarder kroner en gave til TryghedsGruppens gamle samarbejdspartner, Nordea AB. Men bestyrelsen for Norliv bestemmer rigtignok, hvornår gaven skal pakkes ud.
Norliv blev født med samme vedtægter som TryghedsGruppen, dog således at bestyrelsen i det nye selskab fik vetoret ved væsentlige ændringer af vedtægterne. Livsforsikringstagerne blev ikke spurgt.
Hvad forstår myndighederne sig på andelsselskaber
Men myndighederne blev da spurgt. Siden 1991 har Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ført et særligt tilsyn med omdannede finansielle virksomheder. Erhvervsstyrelsen skal således påse, at vedtægtsændringer ikke strider mod medlemmernes interesser.
Ikke desto mindre har Erhvervsstyrelsen tilladt TryghedsGruppens ledelse at franarre livsforsikringstagerne 6 milliarder kroner. Styrelsen har godkendt vedtægter, der giver Norlivs bestyrelse mulighed for at blokere for en opløsning af foreningen.
Erhvervsstyrelsen, der fandt fordelingen af formuen rimelig, skønnede, at ændringerne af livsforsikringsstagernes forhold var en del af en afbalanceret og samlet løsning, der skulle sikre balance og ro i virksomheden.
Ja, ro er der blevet. For bestyrelsen. Efter at medlemmerne er blevet franarret 6 milliarder kroner, efter at repræsentantskabet, og medlemmerne, i Norliv er blevet frataget afgørende indflydelse.
Fra gensidigt selskab til ulovbestemt fond
Erhvervsstyrelsen, der ikke opfatter Norliv som omfattet af tilsyn og ej heller af styrelsens almindelige registrerings- og regnskabskontrol, har medvirket til at lande en formue på 8 milliarder kroner i skødet på bestyrelsen for en fondslignende konstruktion, hvis forhold ikke er reguleret ved lov, hvis forhold ikke er undergivet tilsyn.
Det er en skandale, det er i flagrant strid med de forudsætninger, forsikringstagerne lagde til grund ved omdannelsen i 1991. Myndighederne har vist bestyrelsen for TryghedsGruppen et misforstået hensyn og svigtet forsikringstagerne.
I centrum for hele narrespillet finder vi Peter Gæmelke, mangeårig præsident i Landbrugsrådet. Gæmelke, der er formand for bestyrelsen i Norliv, har gennem årene siddet lårene af andelsbevægelsens topfolk.
Teksten ovenfor kunne den 24. juli 2017 læses i Berlingske Business
Finansen på vrangen 